Kokkeelev til Restaurant EAT, Great Northern [Denmark]


 

Vi har en klar ambition om at levere en gastronomisk oplevelse i særklasse. Hvis du vil med på denne rejse, skal du læse videre her.

Great Northern er et golf- og spa-resort i international særklasse. Her skal både medarbejdere og gæster opleve noget helt unikt, så alle med glæde kommer igen. Vi søger en ambitiøs kokkeelev, der vil lære og udvikle sig fagligt og personligt i gastronomiens vidunderlige verden, og som samtidig er en teamplayer, der er kompromisløs, når det kommer til, at sikre gæsternes oplevelse i Restaurant EAT – er det dig?

Jobbet:

Vi leverer høj personlig service fra morgen til aften. I tæt samarbejde med dine kollegaer i køkkenet, baneservice og restauranten sikrer vi dig en grundig oplæring og kompetent sparring under din uddannelse, så du på sigt er med til at præge stilen i restauranten, hvor ambitionerne er høje.

Arbejdsopgaver:

  • Klargøring, tilberedning og anretning af á la carte og mindre selskaber
  • Fokus på den særligt gode oplevelse i aftenmenuer og -retter med sans for smag og detaljer
  • Deltagelse i egenkontrol, rengøring og varemodtagelse.

Dine personlige og faglige kompetencer:

  • Tager ansvar for egen læring og proaktivt søger viden om faget
  • Dygtig håndværker og begejstret ”fagnørd” med oprigtig interesse for detaljen og smagen
  • Glad og positivt bidragende til samarbejdet i køkkenet og resten af huset
  • Klar på en travl, men udfordrende og lærerig hverdag
  • Taler og forstår engelsk på et grundlæggende niveau.

Vi tilbyder til gengæld:

Vi er en virksomhed, der har fokus på ordnede forhold og ved, at medarbejdernes velbefindende og engagement i jobbet har direkte afsmittende effekt på vores gæsters samlede oplevelse. Også derfor tilbyder vi:

  • Udover den overenskomstberettigede løn får du blandt andet pension, sundhedssikring og attraktive personalegoder
  • En glad, engageret og livlig arbejdsplads med kort vej til medbestemmelse
  • Kompetenceudvikling løbende gennem dit ansættelsesforhold
  • En attraktiv vagtplan med mulighed for 3-4 fridage om ugen og fri 2 weekender i måneden

Ansøgning og kontakt

Vi er klar til at ansætte nu og behandler løbende indkomne ansøgninger. Så skynd dig at sende din ansøgning til os via linket nedenfor. Husk at sende både ansøgning og CV og gerne med vellignende billede.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jeppe Berg Christiansen på jc@greatnorthern.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.


Great Northern er et oplevelsesresort beliggende i Kerteminde på Fyn, hvor eksklusive og naturskønne omgivelser sætter rammen for unikke oplevelser. Udover vores 15 hotelværelser, alle sirligt bygget ind i naturen, kan man opleve én af Europas bedste golfbaner, lade tiden stå stille og find fornyet ro hos Great Northern Spa, eller tage på en gastronomisk rejse ind i det ”fynske spisekammer” hos Restaurant EAT. Velkommen til Great Northern – hvor vi sammen skaber rammerne for uforglemmelige minder og nye traditioner.

I forbindelse med rekrutteringer til Great Northern, behandler vi dine data i henhold til vores: Great Northern | Privatlivspolitik for kandidater


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال